SITUATIONEN I 2005

Hvordan får jeg Isfjorden at se?

99% vælger at tage til Ilulissat. Derfra kan man se Isfjorden på 4 forskellige måder:

1. Man kan gå ned til Sermermiut. Det er et flot sted lige ned til Isfjorden. Man kan let fortsætte på sti 3,5 km længere østpå, derfra kan man gå nordpå til Ilulissat.

2. Man kan vandre 14 km østpå langs Isfjordens nordkyst. Turen er på turistkortet. På kortets bagside er der en turbeskrivelse. Det er en æventyrlig tur.

3. Man kan købe en sejltur ud til Isfjeldsbanken. Det er en fantastisk oplevelse.

4. Man kan købe en helikoptertur ind til bunden af Isfjorden med ophold inde ved Indlandsisen. Enestående.

Men jeg anbefaler, at melder dig hos den ene procent, der tager ned syd for Isfjorden. Det er godt nok kun for erfarne vandrere, men når man har skaffet sig erfaring, så ligger hele Isfjordens sydkyst tilgængelig, helt ind til Isbræen. Hvordan du bærer dig ad? Det kan du læse om i Jettes og min bog, se BOGEN, eller her på hjemmesiden, se f.eks. om turen i Isua under NYE TURE. Eller se sammested gæsteturbeskrivelsen af Jens Jacob og Jesper fra sommeren 2002. Jeg er helt enig med Jens Jacob og Jesper i, at oplevelsen bliver langt større, når man selv bruger kræfter på at komme rundt end når man lader sig transportere.

Hvis man som vandrer vil ind til det indre af Isfjorden kan det kun lade sig gøre syd for Isfjorden. Her spærrer fjordsystemet Tasiusaq godt nok for adgangen, men ved henvendelse til Ove Villadsen i Ilimanaq kan man få arrangeret sejlads i Tasiusaq og få nogenlunde let adgang til egnene syd for det inderste af Isfjorden. Ove har telefon 545862. Tal langsomt, så forstår han det bedre. - Læs turbeskrivelserne i bogen eller her på stedet


TILBAGE TIL SÆRLIGE STEDER