FRA CHRISTIANSHÅB TIL CLAUSHAVN MED QATANNGUT

Fra Christianshåb til Claushavn med Qatanngut

Indledning

Vores tur blev arrangeret af Qatanngut-gruppen, en dansk-grønlandsk venskabsforening, der bl.a.arrangerer rejser til Grønland. Ialt var vi 9 deltagere, som var delt i 2 grupper, i min gruppe var vi 5. Flyveturen fra Kangerlussuaq endte i Aasiaat (Egedesminde), og derfra sejlede vi med rutebåd til Christianshåb (Qasigiannguit).

1. dag

Efter ankomst med båden til Qasigiannguit finder vi en vejkant lidt væk fra havnen, hvor vi spiser vores frokost og deler provianten til de næste 4 dage imellem os. Inden vi forlader byen tager vi et besøg på Poul Egedes museum.

Da vi har fået stillet vores museumstørst, tager vi rygsækkene på og går ad vejen forbi museet ud gennem byen. Bag ved byen ligger hundene, og det lykkes os at sno os imellem dem uden at komme alt for tæt på. Vejen bliver til en smal og knoldet sti, som følger en højderyg med Flyversøen nede til højre. Terrænet bliver mere og mere kuperet, og sveden kommer frem på panden. Enkelte steder må vi tage hænderne i brug og støtte os til klipperne, idet vi passerer et skrånende klippeområde. En af mine medrejsende forsikrer mig om, at dette er det vanskeligste stykke, og at resten af turen til Ilimanaq vil være "let gået". Det ville det muligvis også have været, hvis ikke vi havde haft 20 kg på ryggen. Faktisk blev det kun vanskeligere fra nu af, og vi burde have glædet os mere over at gå på denne smalle beskedne sti, som viste sig at blive den eneste sti, vi kom til at gå på i de næste 3 uger.


Stien fra Christianshåb til Strømstedet	Kort over ruten, dag 1 og dag 2

Efter et par timers gang når vi Strømstedet - et vadested med en strækning på ca. 100 meter, der ved lavvande skiller Flyversøen fra Laksebugten. Strømstedet krydses ved at gå fra sten til sten. Heldigvis havde vi hjemmefra studeret tidevandstabellen grundigt, således at vi vidste, at der var lavvande da vi nåede frem ved 17-tiden, og forholdsvis ubesværet kunne gå/springe fra sten til sten uden alt for mange våde sokker - dog tager det sin tid, da man hele tiden skal være i balance med den ekstra vægt på ryggen. Her gjorde vandrestavene underværker!

Strømstedet ved lavvande

Da vi når den anden side, slår vi lejr og får øjeblikkeligt bekræftet at Myggesøen har et passende navn - her møder vi vores første rigtige myggeplage, som skulle følge os det meste af den resterende tid i Grønland.

2. dag

Næste morgen fortsætter vi vores tur nord på. De første par timer går vi i den sumpede og svært fremkommelige dal, vores march-hastighed ligger vel på 1 km i timen, solen bager ubarmhjerteligt, myggene sværmer og sveden hagler. Vi finder dog ud af, at hvis vi går op på højderyggen, har vi ikke blot bedre overblik, men vi kan gå lidt hurtigere, da grunden er fastere og nogle steder er der længere strækninger med klippe. Her har vi udsigt til de langstrakte søer på vores højre side og Laksebugten til venstre. Solen skinner i de smukke søer, luften er kølig og klar og til højre rejser de grønne buede fjeldsider sig. Bagude kan vi skimte Isfjorden og Diskoøen - et dejligt syn, der følger os på næsten hele turen.

Drikkevandet tager vi fra de små bække, der med jævne mellemrum risler ned fra fjeldene - fantastisk smag!

Vi går på en tange mellem Laksebugten og søen Qooquttuup Tasia og holder pause ved søen. Her bliver der luftet fødder, slået smut og studeret eksotiske vadefugle. En enkelt turdeltager tager såmænd en svømmetur. Herefter går vejen videre over et meget stejlt pas. Her er der kun en vej, og det er op, og ikke noget med at læne sig bagud med rygsæk på! Vi går ca. 10 skridt, hiver efter vejret, samler kræfter og går 10 skridt igen…. - efter ½ times knoklen nåede vi op, og så går det lige så stejlt nedad igen på den anden side… heldigvis er det et grønt og tuet terræn, som gør, at man har noget at stemme fødderne og vandrestavene imod.

Med rystende ben og meget udmattede kommer vi ned på den anden side og kan et stykke borte se en lille elv, der risler henover et smukt klippeplateau og brusende falder ned i den klare lysegrønne fjord.


Ved lejrpladsen i bunden af Laksebugten	Kort over ruten, dag 2 og dag 3

Ved dette smukke sted slår vores hold lejr, mens det andet hold fortsætter - dem ser vi først igen i Ilimanaq. Vi kan se bunden af fjorden med sandbund og tangplanter - det klareste vand jeg nogensinde har set. Vandet fra elven er perfekt til badning, madlavning og drikkevand, så aftenens aktiviteter går i gang, og inden længe har vi indtaget stedet med vores telte, gryder og vasketøj. Der er mest klippegrund og vores pløkker kan ikke gå i, så vi skal rundt og finde mindre sten, som bruges som pløkker.

Vandfaldet ved lejrpladsen.
Bækken hedder meget passende Qorlortoq,
det grønlandske ord for "Vandfald".

Min teltmakker er meget inspireret af den rislende lyd fra elven og vandfaldets brusen og solen, der står vandret ind på vores lejr, så han beslutter at sove i bivuak på de endnu varme klipper ved siden af vandfaldet. Efter nogle timer må han dog opgive sit eksotiske forehavende pga. myg og varme, og kommer krybende ind i teltet.

3. dag

Vi går nordpå. Elven i bunden af Laksebugten kunne krydses på sten. Dernæst videre gennem meget svært og næsten konstant stigende terræn.


Fra skråningen mod nord ser vi tilbage mod Laksebugten og søen Qinnguata Tasia	Kort over ruten, dag 3 og dag 4

Der var grønne og sumpede tuer. Benene skal løftes højt for hvert skridt, og oftest er det nemmere at gå fra tue til tue, hvilket kræver konstant koncentration og balance. Vi kæmper os op over den ene højderyg efter den anden, for blot at konstatere, at der bagved denne gemmer sig en end højere ryg og bag ved denne endnu en - det er svært at afstandsbedømme og ordene "bare" og "lige" er bandlyste i forbindelse med vurdering af gå-afstande og tid. For eks. er der i Grønland ikke noget, der hedder "det er lige rundt om hjørnet" eller "vi skal bare lige over det der bjerg". For måske er det "lige" der, men det er muligt at der er en stor afgrund eller et upassérbart vandløb imellem, som kræver en omvej på 1 dags tid eller mere… desuden er det vanskeligt at afgøre alene ved hjælpe af øjet, om et bjerg er 5 km eller 50 km væk.

Da vi er ved at være trætte, finder vi en lejrplads på et plateau med en sø til den ene side og fjorden Tasiusaq nedenfor til den anden side med de første spæde isklatter.

Lejrplads i højlandet
Fjorden Tasiusaq i baggrunden
Fjeldet over den lyse kasket er Kingittoq

4. dag

Før vi kommer helt hen til Tasiusaq igen, skal vi passere et stort vådområde med en masse søer med tanger af sand og sump imellem. Heroppe fra plateauet af har vi fint overblik og kan nemt se hvilken vej, vi skal sno os imellem søerne for at nå tørskoet igennem.


Nedstigning gennem blokmark	Kort over ruten, dag 4

Vi passerer ned igennem en blokmark langs et vandløb og kommer ned til vådeområdet. Her ser det ganske anderledes ud; overblikket er væk, søerne passer ikke helt med kortet, og vi må prøve os frem… det lykkes os mirakuløst at komme tørskoet igennem… men det andet hold måtte vade en del…

Vi holder pause ved en sø og tager den sidste tørn til Ilimanaq, Claushavn på dansk. Det første vi ser er kirken med Diskoøen i baggrunden.


Her bor Gerth og Rakel Villadsen Det er Gerth, der har bygget huset.	Charlotte kunne ikke stå for hundehvalpene.

Vi slår lejr lidt nord for bygden i højtliggende terræn, i god afstand fra hundene, og med en fantastisk udsigt til Isfjeldsbanken ved Jakobshavns Isfjord. Der var en meget ubetydelig sø (vandpyt) med stillestående vand på plateauet, som vi brugte til madlavning, og ingen tog tilsyneladende skade af det.

Klipper nord for Ilimanaq

Om aftenen er der nogle, der tager en gåtur ud til Isfjorden og tager mad og Trangia med. Det er meget koldt derude, og isen er stor og hvid og tæt pakket i flotte formationer helt ind til land.


Tom ved Isfjorden	Isfjorden. Det store isfjeld har bevaret isbræens sprækkede overflade

Der er intet frit vand synligt. Turen tager ca. 2 timer derud, og efter ½ times pause ved fjorden går de tilbage til lejren. På vejen ser de en vågehval, der blæser luft. Den ligger i havet, og de kan følge den i kikkerten fra land på det meste af turen hjem fra isen.

5. dag

Denne dag i Ilimanaq går med indkøb i den lokale KNI, vask og tørring og restituering, inden vi tager vores privat chartrede båd til Saqqaq ved 20-tiden om aftenen.

Skrevet af Charlotte Andreasen. Fotografier af Charlotte Andreasen, Claus Wulff Nielsen og Tom Løhr.